Arkiv | Pressen RSS feed for this section

Kildekritik for satan!

27 okt
Jeg har altid haft et skævt forhold til de tv programmer som benytter sig af skjult kamera, f.eks, "Operation X".
DR og Jens Olav Jersild introducerede genren i 90’erne med "Rapporten", et progam der i sidste ende gik i totalt selvsving. Og nu skal vi trækkes med Tv2’s "Operation X".  Disse programmer lægger som regel godt fra land, med store afsløringer og godt gennem researched materiale. Men de har ofte svært ved at stoppe mens lejen er god.
"Rapporten" havde det store problem at den var programsat til at blive sendt hver 14. dag, så der skulle død og pine findes en historie. Det resulterede bla. i at de fik hængt en fuldstændigt uskyldig læge ud for åben skærm.
"Operation X" har senest indgået en uhellig alliance med Ekstra Bladet, som jo ikke ligefrem er kendt for at holde den journalistike etiske fane højt.
Nu er jeg ikke journalist, men jeg er ret sikker på at begrebet "kildekritik" bliver introduceret for nye elever i løbet af første undervisningstime på journalist højskolen. Så hvordan TV2, som jeg da for det meste betragter som et seriøst medie, kan totalt ignorere kilden til de skjulte optagelser.
Det værste er fanme at TV2 desperat forsøger at blåstemple deres arbejdsmetode ved at lade som om at de ikke kender til fakta i sagen – bla. påstår de at TV2 ikke har bestilt billedmaterialet på denne hjemmeside, http://www.journalisten.dk/tv-2-redaktor-minkavlere-optrapper-konflikten. Men senere på samme side kommer det frem at billedmaterialet er bestilt af Ekstra Bladet. Same difference butface!
 
Det værste er sgu at TV2 i øjeblikket kører en spam kampagne på TV2 News, hvor de prøver at blåstemple kilden (et fjols fra Anima – dyreværns organisationernes svar på Sinn Féin). De prøver ved gentagelsens magt, at få ham til at fremstå som en seriøs del af debatten, istedet for den yderligt gående aktivist som han er. Sjovt nok tager Anima, på deres egen hjemmeside, afstand fra ulovlige metoder – vi lader den lige stå et øjeblik!   

Så gik maskinen i selvsving igen.

18 apr
Massiv gæld tynger Parken. Sådan lød overskriften den 22. januar, på hjemmesiden www.business.dk, der er ejet af Berlingske Tidende. Det var den seneste af mange artikler, skrevet af Morten Johnsen og Kasper Kronenberg. Artiklen i sig selv, er som de fleste andre af samme skuffe, gennemsyret at en sandhedsværdi, der kun ses magen i Se og Hør. Målet helliger midlet må man sige.
Man har i artiklen, som var opfølgeren til Revisorer udtrykker dyb bekymring for Parken fra dagen før, fået udtalelser fra to statsautoriserede revisorer. De to må se sig groft misbrugt, i og med at deres udtalelser tydeligt er tage ud af sammenhængen, for at skabe et billede af i virksomhed i økonomisk krise. Der kan naturligvis også være tale om at det to revisorer er dybt inkompetente, eller at de udtaler sig om regnskabet i PSE, uden at have kigget det ordentligt igennem. Det tvivler jeg dog på.
Der var da også stor undren fra PSE’s side, da det tydeligt fremgik af regnskabet, at de omtalte sommerhuse, der i artiklerne bliver beskrevet som grunden til den truende kollaps, allerede var solgt. Et faktum som enhver revisor elev kunne have fundet frem til i løbet af ti sekunder. Og dermed også et faktum, som enhver journalist med bare to gram respekt for hele sandheden, ville kunne have fundet frem til på få minutter.
Det kom da også frem i lyset et par måneder senere i denne artikel: Sommerhussalg redder Parken.
 
Men det var nu ikke så meget de to klaphattes mangel på etik og journalistisk evne jeg ville skrive om, men derimod måde disse kampager bliver sat op på.
Det er langt fra første gang at et medie igangsætter en smædekampagne af dimensioner, p.t. er der en i gang om Bent Bendsen. Den første gang jeg virkelig lagde mærke til at denne taktik blev brugt var i Brixtofte sagen, som BT satte i gang. Den gang som nu, blev man pumpet med historier dagligt, som om at sagen "udviklede" sig. At 90% af historierne allerede var skrevet på dag et, er tydeligt for mig. At langt de fleste af historierne var pure opspind, er der knap så mange der ved, selv den dag i dag. Det to journalister har gud hjælpe mig også fået Kavlingprisen for dette journalistiske makværk – målet helliger midlerne.
 
Sagen om Parken er lidt speciel, fordi alle artiklerne er så tynde, at ingen andre medier hopper med på vognen, som de ellers ikke er blege for at gøre. Dermed tydeliggøres kampagne konceptet endnu mere, da medie billedet ikke bliver mudret af andre mediers indblanding. Det bliver pludselig tydeligt at Berlingske Tidende ihærdigt forsøger at sandfærdiggøre historien om Parkens forestående konkurs, ved at voldspamme negative artikler ud via alle deres portaler, hhv. www.bt.dk, www.berlingske.dk, www.sporten.dk og sågar på deres blogs www.blogs.business.dk bliver der kørt i stilling. De henviser alle sammen til hinanden, for når man i en artikel i BT, referere til en artikel på business.dk, så må det jo være sandt….
 
Så til journalisterne på Tanten og alle deres subsites: Tag jer samme! Eller få et job på Se og Hør.