Mit nye liv

29 jun

Torsdag den 13. marts 2014 ændrede mit liv sig radikalt.

Jeg levede et helt normalt familieliv, med de små problemer som følger med der. Men mens jeg var på arbejde, lige efter frokost, fik jeg det pludseligt lidt dårligt. Ikke noget særligt, bare lidt ubehag og lidt ond i lænden. I løbet af den næste times tid, blev det værre, så jeg tog hjem fra arbejde for at hvile mig.

Hjemme, kunne jeg ikke sove, og smerten i lænden tog til. Til sidst havde jeg det lidt som da Iben havde veer, så jeg ringede 118. “Du har nyresten. Jeg sender en ambulance med det samme.” Jeg havde ikke nyresten, men mine symptomer var præcis som hvis jeg havde. Og det at der blev sendt en ambulance med det samme, var den første af flere begivenheder, der i sidste ende reddede mit liv.

Vel ankommet til Frederiksberg Hospital, nu i en rus af morfin (eller hvad det nu er de giver i ambulancen), bliver jeg så ultralyd scannet for nyresten. Og der var som bekendt ikke nogen. Så  tog de et røntgenbillede – uden succes. Den kan ikke finde ud af hvad jeg fejler, så efter et par timer, bliver jeg så sendt til Bispebjerg Hospital mave-, tarmkirurisk afdeling. Her kigger de videre, nu efter problemer i maven eller tarmen. Hvor underligt det end lyder, så er det at jeg bliver sendt til Bispebjerg, den anden begivenhed i rækken, der er med til at redde mit liv.

Jeg lå på Bispebjerg i ca et døgn. De prøvede at finde problemet, og jeg fik det bedre løbende. Ja, det troede jeg faktisk. Morfine rusen gjorde at jeg ikke vidste hvordan jeg havde det. Men når morfinen aftog, kunne jeg alligevel godt mærke, at der stadigvæk var noget galt. Nu gjorde det ondt lige midt mellem skulderbladene og jeg havde det som om, at jeg havde en meget stram t-shirt på.

I løbet af døgnet på Bispebjerg, var jeg i kontakt med en del læger, men jeg er specielt glad for hende, der på et tidspunkt sagde, “Jeg tror ikke det er det, men jeg har hørt om den her sygdom, som har de her symptomer…”, det var den tredje, og mest betydningsfulde, begivenhed der reddede mit liv.

Efter mange telefonsamtaler med hjerteafdelingen på Rigshospitalet, en del blodprøver og undersøgelser, lød beskeden fra Riget. “Han har det ikke, men tag en CT scan for at være 100% sikker” – endnu en begivenhed, der er med til at redde mit liv.

Når jeg tænker tilbage på hvordan den CT scan forløb, kunne jeg måske have forstillet mig, at det nok ikke var helt godt. Ham der tog scanningen, kunne hurtigt konstatere, at der var et problem. Og det, at han ikke rigtigt ville “ud med sproget”, burde nok have fået en alarm klokke eller to til at ringe. Jeg var bare glad for, at det havde fundet problemet.

Da jeg var tilbage på min stue, og lægen kom, gik det hurtigt op for mig, at der var noget helt galt. Jeg skulle på Riget med det samme – med eskorte af en lægeambulance. Og vagtlægen der skulle med, ville ikke lade mig køre før mit blodtryk var kommet ned. Så der lå jeg i en ambulance med eskorte, mens vi kørte mod Riget med 20 km/t. Det var det det gik op for mig at det her nok ikke var så godt.

På Riget får jeg så forklaret min diagnose. Jeg har en Aorta Dissektion – Type B, og det falske lumen løber fra toppen af ryggen til lænden. At få den besked var som at blive slået med en… vatpind…  Jeg fattede ikke en skid af den. Men jeg vidste godt at den var gal.

Den næste uges tid på Riget var sgu ikke den sjoveste i mit liv. Jeg måtte ikke gå ud af sengen, jeg havde store smerter både på grund af Aorta Dissektionen og fordi jeg ikke måtte bevæge mig. Desuden er det bare ikke fedt at skulle pisse i en kolbe mens man ligger ned. Til sidst men ikke mindst var det langsomt ved at gå op for mig hvad jeg fejlede og hvilke konsekvenser det ville have og hvor galt det kunne være gået.

Jeg lå på Riget til søndag den 23. marts. Og derefter var jeg sengeliggende derhjemme i en måned.

Nu lever jeg igen som jeg plejer, men der er ændringer. Jeg må ikke løfte noget, der vejer over 6 kg. Jeg spiser seks forskellige piller om dagen. Jeg må ikke spise salt, lakrids og grapefrugt.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: