Det ville glæde min hat…

17 apr
Alle dem der kender mig ved det, jeg er og bliver en trendsetter. Da jeg i 2004 var på bryllupsrejse med min kone, købte jeg en hat. Det var "bare" en billig sicilianer, som jeg købte i en souvenir butik for €10, men jeg vidste med det samme jeg så den, at hatte ville komme på mode igen. Så lige siden 2004, har jeg ledt en rigtig hat.
 
Nu er jeg fyldt 40, og i den forbindelse fik jeg så min første rigtige hat af mine to søstre. Det er en sort Stetson Pembroke, lavet i VitaFelt, som kan foldes sammen efter behov. Det er en klassisk herre hat, som jeg i øvrigt går med uden fjeren, som den er afbilledet med her til venstre. Den passer rigtigt godt til min lange stort frakke, og så er den er i øvrigt dejlig varm, så den passer bedst til brug i køligt vejr eller om aftenen.
 
I forbindelse med min fødselsdags fest for et par uger siden, fik jeg også et gavekort til Magasin af min gamle ven Mads. Jeg havde egentligt tænkt mig at købe en eller anden dims til mit køkken, men på vej op til køkken afdelingen hang den der. Min nye sommerhat! En Stetson Telida Toyo, en lidt mindre version af den hat jeg købte tilbage i 2004, og så er den naturligvis bare af en lagt højere kvalitet. Den vil utvivlsomt blive brugt på Salon 39 her til sommer. Der er bare ikke noget mere trendy her i 2010, end at nyde et glas vin eller en ægte klassisk cocktail i solen, med sin sommerhat på. Og det, kære venner, er en trend jeg startede på Sicilien i september 2004.
 
Hatten fra Sicilien eksisterer i øvrigt endnu, selvom den er godt brugt. Den vil sandsynligvis blive forfremmet til sommerhus hat, nu hvor jeg har fået en ægte Stetson af Mads.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: